Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Foredrag -Frank Jensen, Tidligere operativ chef i PET

september 24

259KR.

Hvorfor trues Danmark af terrorister, og hvad gør PET for at bekæmpe dem?

Den tidligere operative chef i PET, Frank Jensen, fortæller i sit tankevækkende og relevante foredrag om den aktuelle terrortrussel herhjemme og ude i verden, og giver et sjældent indblik i arbejdsgangen hos Danmarks mest hemmelige tjeneste.

Frank Jensen, født 1949, er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972, og frem til ansættelsen i PET i 1981 arbejdede han bl.a. som hemmelig agent i Københavns Politis narkoafdeling.

I PET blev Frank Jensen uddannet som specialist inden for kontraspionage. I 1988 var han leder af terrorafdelingen og tog del i optrevlingen af den danske terrororganisation Blekingegadebanden. Frank Jensen var operativ leder i PET i perioden 2007 – 2012, hvor terrortruslen mod Danmark nåede uhørte højder. Frem til udnævnelsen som chefpolitiinspektør og operativ chef for PET i 2007 var Frank Jensen bl.a. chef for Kriminalteknisk Afdeling og Rejseholdet, Eftersøgningstjenesten og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC. Han var efter kurser hos bl.a. FBI også med til at introducere criminal profiling i Danmark, var leder af den danske indsats under tsunamien i Sydøstasien og har undervist på Journalisthøjskolen i politianalyser.

Frank Jensen blev pensioneret i 2012 fra PET og arbejder nu som forfatter, foredragsholder og kommentator på TV2News og TV2Nyhederne i sikkerhedsspørgsmål. Han har udgivet følgende krimier: Organisationen (1984) – Som et blik fra helvede (2013) – Syrienkrigeren (2017).

Detaljer

Dato:
september 24
Pris:
259KR.

Leave a Comment

Start typing and press Enter to search