Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Til tops på Everest – Foredrag med Rasmus Kragh

maj 6 @ 19:00 - 21:00

4 års dedikeret arbejde kulminerede med en ufattelig fysisk og mental præstation, da Rasmus Kragh i 2019 blev den første dansker nogensinde til at bestige verdens højeste tinde, Mount Everest, uden brug af kunstig ilt. Han er det ene menneske i 2019 for hvem den mission lykkedes.

Efter mislykkedes forsøg i 2017 og 2018, gjorde Rasmus sig en vigtig erkendelse: Uden kunstig ilt, kan du ikke bestige verdens højeste bjerg alene. Du må have et team i ryggen, både hjemme i Danmark og på bjerget.

Rasmus foredrag er tankevækkende, indsigtsfulde og stærkt inspirerende for alle, der har et bjerg at bestige i form af store projekter, omstillinger og sceneskift. Hvad enten man oplever foredragene som medarbejder, leder eller privat person, vil man få sine egne indsatser og muligheder i livet og arbejdslivet sat i stærkt perspektiv.

Foredragene bygger på Rasmus´ ukuelige tro på, at vi mennesker kan indfri ufattelige mål og præstationer, hvis vi erkender, at passion ikke kommer af sig selv og at vejen til indfrielse af de største mål og drømme, kræver ufattelig mange små skridt på vejen.

Kom sikkert over dit bjerg
– få opskriften på at lykkes med dine mål

Dette er et stærkt foredrag til mennesker med ambitioner om succesfuldt at overvinde de bjerge, som de står overfor at skulle bestige. Det er et foredrag om mål, passion og vilje og en tankevækkende indsigt i, hvad en verdensklasse præstation kræver.

Som individer og som team, har vi en sum af kræfter, som vi skal have mest muligt ud af. Det kræver planlægning og omtanke, for vi skal bruge kræfterne på de rigtige opgaver og tidspunkter. Vores viljestyrke er ikke ubegrænset og vi må hele tiden arbejde på at holde vores passion og motivation oppe. Passion blandt medarbejdere og ledere kommer ikke af sig selv. Man kan godt skabe kortsigtet motivation og plante en stor drøm, men det kræver ufattelig mange små skridt, at indfri de helt store drømme.

I to omgange måtte Rasmus kapitulere få hundrede meter fra målet, kom han til en rækker erkendelser. Hans negative tanker, ensomheden og presset gav ham en klar erkendelse: Du kan ikke ene mand bestige verdens højeste bjerg uden kunstig ilt. Du må have et stærkt hold i ryggen.

En klar pointe i foredraget er, at hvis vi frygter fremtiden, teknologien, konkurrenterne eller vores egen utilstrækkeligheder, så kommer vi ingen vegne. Frygt er ikke noget vi kan slæbe med op på de store bjerge – den er alt for tungt i rygsækken.

I foredraget har Rasmus desuden fokus på:

  • Hvordan man kommer videre, når plan A fejler?
  • Hvordan kan du lære at mestre både fysisk og mentalt pres?
  • Hvordan man kombinerer sine styrker med en accept af sine svagheder?

 

https://www.pro-outdoor.dk/shop/til-tops-paa

Arrangør

Boxen Holbæk
Telefon:
52 23 22 32
E-mail:
hej@boxenholbæk.dk
Hjemmeside:
https://boxenholbaek.dk/

Leave a Comment

Start typing and press Enter to search